Konfliktmægling
Psykosocialt Assistancecenter forestår Konfliktmægling og anden bistand vedrørende arbejde der rummer mulighed for eller indeholder konfliktskabende situationer, heriblandt forebyggelse- og håndteringsindsatser.
Konflikt som begreb dækker over en mangfoldighed af uoverensstemmelser af forskellig art. I konfliktbegrebet skelnes der mellem Personlige konflikter (behandles terapeutisk da årsagerne søges i det intra-psykiske) og Sociale konflikter grundet deres forskellige oprindelse og måden de bliver håndteret på. Det er de Sociale konflikter vi her arbejder med.
Vores konfliktmæglingsforløb tager udgangspunkt i den Refleksive model hvor mæglingsprocessen er inddelt i 6 dynamiske faser. Inden selve konfliktmæglingen vil der som udgangspunkt blive afholdt forsamtaler med hver part og til selve konfliktmæglingen bliver der afsat 3 timer.
Yderligere aftaler aftales inden opstart af mæglingsforløb.
De grundlæggende principper for selve mæglingen og mæglerens rolle i forløbet:
- Mægling er altid frivilligt for parterne, der til enhver tid kan forlade konfliktmæglingssamtalen.
- Mæglingen foregår i fortrolighed. Dette gælder såvel for parterne som for mægler.
- Mægler forholder sig neutral og upartisk og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten.
- Mægler kommer ikke med nogen juridisk bedømmelse af konflikten.
- Mægler leder- og styrer samtalerne.
Forløb der handler om Konfliktforebyggelse- og håndtering, kontrakterer Psykosocialt Assistancecenter som vejledere o.l.
Forløbet tager udgangspunkt i den gode og ordentlige samtale, der danner grundlag for den nødvendige arbejdsalliance og det respektfulde samarbejde.
Her holder vi til
Psykosocialt Assistancecenter
Automatikvej 1, 3 Sal
2860 Søborg
CVR: 26551625
Kan vi hjælpe?
Martin Poulsen
+45 2074 7824
Skriv til os
Vi støtter